Vi levere lyd til dit modeltog på et helt nyt plan.

Vi sender ikke vare ud mellem d. 4. og 8. april 2024 pga.  deltagelse på DMJU messen i Jylland

En ny hverdag hos PerfectTrains i Covid-19

Landet har lukket mere op og det har vi også i vores værksted. Det er nu atter muligt at besøge vores værksted, hvis det er nødvendigt.
Visse opgaver behøver ikke den store kontakt, derfor er det ikke altid nødvendigt at komme ind på værkstedet, men opgaven kan blot afleveres i døren og du modtager en kvittering på det afleverede.

Pas på dig selv og på os
Vi opfordrer alle til at spritte hænderne af ved ankomsten i værkstedet og I er også velkomne til at gøre det, når I tager af sted. Der er rengøringsservietter til fri afbenyttelse i vores entre, hvis du ønsker at undgå at røre håndtagene når du går ud ved gadedøren.

Vi passer på os og på dig
Vi spritter jævnligt af og beder venligst kunderne om at holde afstand. Vi sørger for at der kun er en kunde i værkstedet af gangen og at der er tid til at lufte ud og afspritte mellem besøgene. – Det gør det selvfølgelig lettere hvis du ikke rør unødvendigt ved ting på værkstedet.

Hvis du har mulige symptomer vil vi anbefale at udsætte dit besøg. Hellere udsætte det, end at smitte.

Hva’ så med de lovede nye produkter?
Som så mange andre, har vi også været ramt af Covid-19 krisen. De forventede opgaver blev annullerede og nye opgaver udeblev. Vi har regnet på at ca. 91% af vores opgaver forsvandt i løbet af en uge og ikke er tilbagevendt endnu. Det har i rå fakta betydet, at vi under nedlukningen var nødt til at tære på rådighedsbeløbet, der var tiltænkt produktionen af nyt banetilbehør. Så nu må vi forfra til at spare op til det.

Vi har selvfølgelig forståelse for at kunderne har holdt lidt igen, mht. at gå på posthuset, eller kommer forbi for blot at stille varen uden for vores dør og samtale gennem en lukket dør.Hvilket var utilfredsstillende for alle parter, men en nødvendighed. Det var betingelserne og det må vi leve med. Vi håber dog at vores nuværende og fremtidige kunder finder gejsten igen, til at få serviceret eller opgraderet deres samling af modeltog.

Vores prioriteter i nær fremtid
Da der nok ikke bliver afholdt messer i nær fremtid, har vi valgt at opprioritere værkstedets funktioner så som reparationer, vedligeholdelser, eletroniske- og bemalingsopgraderinger samt andre services.

Ny hjemmeside – samme adresse
Nogle opgaver står allerede i vores shop, men de fleste vil først komme på efter at den nye hjemmeside kommer op at køre. Da vi ikke mødes på messerne, må vi jo gøre lidt ekstra for at møde kunderne på nettet og gøre det lettere for jer.
Vores plan er at man vil kunne betale med Mobilepay og med kortoverførelser i vores Shop, modsat bankoverførelserne som vi kører med i øjeblikket. Det vil blive mere praktisk, sikrere og tryggere for jer.

Tusind tak for din opbakning, vi glæder os til at kræse om jeres tog.

MVH Teamet bag PerfectTrains.

Følg os på Facebook og Instagram