PerfectTrains er Blacklistet

Så kom PerfectTrains også i det fine selskab!
Grundet travlhed meldte vi os til, 3 dage efter deadline og fik automatisk tildelt en for stor stand. Det har vi ikke råd til, men denne udmelding faldt ikke i god jord. Deres løsning på dette, er så at vi er blevet blacklistet

Derfor vil vi ikke være at træffe på Hobbymesse i Rødovrehallen d. 3.-4. marts i 2018.
Disse metoder vil vi ikke lade os presse af og vi arbejder derfor på at lave et alternativ til udgivelsesfest med salg af Q-koblingen andetsteds. Det bliver højst sandsynligt i Vanløse (ikke langt fra Rødovrehallen) og i samme weekend, så jer der har planlagt afhenting på messen, kan komme forbi i Vanløse og hente dem samme dag.

Hold øje med vores hjemmeside og Facebookside om tid og sted. Så brygger vi kaffe og the og bager kage til de fremmødte.
Vi vil stadig være til stede på DMJU's internationale udstilling i Kolding, d. 7. og 8. april 2018, med teststande og præsentation af vores Q-kobling.