Beskrivelse
Komplet indretning til DSB MA lyntog – byggesæt (umalet, flerfarvet)
Opgrader dit MA lyntog med en detaljeret og gennemført indretning, udviklet specifikt til modellerne fra Roco.
Denne nye version er en videreudvikling af tidligere udgave og leveres nu som et byggesæt, hvor interiøret samles som et puslespil. De enkelte dele er fremstillet i forskellige farver, som ligger tæt op ad de originale nuancer fra forbilledet. Det giver ikke blot et mere levende og realistisk udtryk – men gør det også markant nemmere at male og indretningen i korrekte farver til den der vil tage skridtet videre.
Indretningen er designet med fokus på detaljer og autenticitet, så du får et resultat, der løfter helhedsindtrykket af dit lyntog til et nyt niveau.
Historisk forbillede
I slutningen af 1950’erne begyndte DSB at se sig om efter en afløser for de røde MS-lyntog. Resultatet blev MA-lyntogene, leveret i årene 1963–1966 og baseret på de tyske VT 11.5 TEE togsæt.
Af hensyn til Storebæltsfærgernes længde blev de danske togsæt opbygget som halvtog bestående af fire vogne med styrvogn i den ene ende. To halvtog kunne kobles sammen til ét samlet lyntog og senere deles i Jylland med forskellige destinationer.
Kun halvdelen af togene var udstyret med restaurationsvogn (litra BR), mens den anden halvdel havde en 2. klasses vogn (litra Bm). I perioden 1973–1975 blev restaurationsvognene ombygget til kioskvogne (litra BMk).
