Special-servicer

Vi har unge øjne, er meget fingernemme og er helt opdaterede i de tekniske løsninger. Vi har pakkeløsninger, men kan også lave skræddersyede løsninger til dig. Skal der laves flere ting på en gang, udløser det en mængderabat.

Skal lyset ikke skinne igennem overdelen, så maler vi gerne. Vi anbefaler det gøres inden lyset installeres.
Spørg os, hvis du er i tvivl.

Hvordan gør jeg?
Har du brug for vores hjælp, kan du enten ringe til os, skrive en mail eller kontakte os via Facebook. Du er altid velkommen at komme forbi vores værksted efter aftale, så vi sammen kan finde en løsning og pris på din opgave. Pakkeløsninger kan du også finde på vores shop under ydelser.

  1. Det er altid en god idé at være godt forberedt, så tag dig tid til at overveje hvilke vogne du vil have opgraderet og hvor meget du vil have lavet.
    Vi har brug for at vide hvilket tog/vogntyper det drejer sig om og hvilken producent for at kunne give et overslag:
    (eksempel: Jeg har Togmodelle: 2 Bn, 1 An, 1 Bns. McK: 1 Bn-X. Heljan: 2 B, 1 Bdk.)
  2. Hvad kunne du tænke dig at få lavet på dine tog?

Nedenunder er der en liste af diverse opgaver vi ofte står med, inden for de forskellige kategorier.

Lys: interiørlys, førerrumslys, trappelys, bremsegnister (led ved hjulene), pantografgnister, dørknappelys, motorrumslys, pladebelysning, færdigmeldeblink, dørmelderlys, div. kørelys mm.
Bemaling: Lysisolering af overdele til personvogne, interiør, førerrum, hele bemalinger, bla. af fantasitog, reparation af bemaling, figurer, huse, opmaling af slidte detaljer eller tilføjelser mm.
Forbedringer: Manglende detaljer lige fra håndbøjler, kabelbakker, antenner, batterikasser, strømbokse, flexible slanger mm.

Listen er uudtømmelig, for der er altid en detalje vi ikke lige har tænkt på eller er blevet bedt om før, så spørg endelig frit fra leveren.

Er du i tvivl om hvordan det virkelig tog er, i forhold til dine ønsker, skal vi nok fortælle dig hvis det du ønsker, ikke har eksisteret. Og ved vi det ikke, så undersøger vi det sammen.

  1. Vi laver et prisoverslag, som du SKAL godkende på skrift, før vi kan gå i gang. Der kan forekomme tilfælde, hvor vi kræver hel eller delvis forudbetaling før opgaven påbegyndes. Det fortæller vi altid ved prisoverslaget.
  2. Når du har godkendt prisen så send dit tog, eller kom forbi med det, efter aftale.
  3. opstår der uforudsete ting undervejs (eks: Slidte hæfteringe, knækket koblingsarm, manglende dele mm.), så kontakter vi dig, hvis det har betydning for den endelige pris eller for gennemførelsen af opgaven. Vi ønske at vores kunder har en god oplevelse uden kedelige overraskelser.
  4. Når vi er færdige, kontakter vi dig for at aftale afhentning/forsendelse samt betaling. Den fulde pris skal være os i hænde, før vi udleverer/sender.
  5. Ved afhentning, har du mulighed for at gennemse funktionerne og det endelige resultat.
  6. Du får en funktionsoversigt i A4 format med på opsætning at lys og lyd, der passer til dit tog.Pakkeløsninger kan du også finde på vores shop under ’ydelser’. Når vi har tilstrækkelig med forespørgelser på mulige pakkeløsninger, vil de blive oploaded på siden.